Sådan bygger I en discgolfbane: komplet guide til Europa

Af Erno Väyrynen, Disc Golf Courses by Prodigy Disc · Opdateret 24. september 2026

En discgolfbane er et af de mest prisvenlige idrætsanlæg, en kommune eller forening kan anlægge. En bane passer til alle aldre, er åben hele året og kræver hverken personale, bookingsystem eller adgangskontrol. En god bane opstår dog ikke af sig selv: den kræver den rette placering, et professionelt design og udstyr, der holder.

Denne guide fører jer gennem hele processen i seks trin, fra den første idé til indvielsesdagen. Vi gennemgår også, hvad en bane koster sammenlignet med andre idrætsanlæg, hvordan den kan finansieres i Europa, og hvad vi har lært af baner rundt om på kontinentet.

I behøver ikke at vide noget af dette på forhånd. Vi står for designet og leverer udstyret. Jeres opgave er at fortælle os, hvilket område I har, og hvem banen er til.

Få et tilbud

Trin 1: Fastlæg, hvem banen er til

Alt begynder med brugerne. Hvem banen er til, bestemmer hullængder, sværhedsgrad og banens samlede størrelse, og det er dyrt at ændre bagefter.

Den første bane i et område bør næsten altid designes til begyndere, familier og skoleklasser. Korte huller på ca. 60 meter eller mindre passer til børn og ældre spillere og gør det let at komme i gang med sporten. Mere erfarne spillere kan få et ekstra teested på hvert hul. En bane, der er for svær, skræmmer netop de mennesker væk, som den blev bygget til.

Spørgsmål, I bør besvare, før designet begynder

• Hvem vil bruge banen på hverdage, og hvem i weekenden?
• Ligger der skoler, børnehaver eller uddannelsesinstitutioner i nærheden, som kan bruge banen i idrætsundervisningen?
• Findes der en lokal discgolfklub eller aktive spillere i området?
• Er målet at tiltrække besøgende og turister, eller primært at betjene de lokale beboere?
• Vil I afholde turneringer i fremtiden?

Typiske brugergrupper og hvad de betyder for banen

Råd til forskellige bygherrer

Kommuner og byer: en discgolfbane er et idrætsanlæg med meget lave livscyklusomkostninger pr. bruger. Den betjener alle aldersgrupper uden kontingent eller bookede tider og passer godt ind i programmer for sundhed og fysisk aktivitet. Sporten er stadig mandsdomineret, så et design til begyndere og familier udvider brugergruppen betydeligt.

Virksomheder, campingpladser og turistmål: en bane forlænger besøget og giver indhold til markedsføringen. Selv et lille område er nok, når banen dimensioneres rigtigt.

Klubber og foreninger: rydning og installation udføres typisk af frivillige, så investeringen går primært til design og udstyr. Indgå en skriftlig aftale med lodsejeren, før I køber noget.

Sådan hjælper vi: vi gennemgår, hvem der sandsynligvis vil bruge banen, og omsætter det til konkrete krav til designet.

Trin 2: Undersøg området

Find derefter ud af, hvad det tilgængelige område giver mulighed for. De vigtigste faktorer er sikkerhed, forenelighed med andre anvendelser af området, ejerforhold, adgang og terræn.

Det bedste sted til et områdes første bane er ofte en park eller et grønt område, der allerede vedligeholdes. Banen giver så kun lidt ekstra vedligeholdelse, og forbipasserende får øje på sporten. Områder, der jævnligt oversvømmes, meget stejle skråninger og meget stenet terræn egner sig ikke. Det samme gælder en park, der bruges meget til andet friluftsliv: man kan ikke kaste, hvis der står folk på fairwayen.

Forenelighed med andre aktiviteter

Det er den mest almindelige årsag til, at en bane skaber problemer bagefter. Det område, et hul påvirker, er altid meget større end den planlagte kastelinje, fordi nogle kast går langt ved siden af. Afstanden mellem huller og andre aktiviteter skal vurderes grundigt, før designet udarbejdes.

• Gangstier og stier: et hul må kun krydse en sti, hvis kasteren har frit udsyn og kan sikre sig, at ingen er i fare. Hold tilstrækkelig afstand mellem huller og stier, der løber langs dem.
• Gader, veje og parkeringspladser: et hul må ikke pege mod trafik eller parkerede biler.
• Legepladser og børnehavers udearealer: ingen huller eller kurve i umiddelbar nærhed.
• Andre idrætsanlæg: boldbaner, tennisbaner, skateparker og hundeluftområder skal tages i betragtning af hensyn til både sikkerhed og tidspunkter.
• Boliger, haver og gangarealer: der må ikke ligge noget bag eller lige ved siden af en kurv.

Erfaringen viser, at en afstand på under ti meter til stier eller anden arealanvendelse tydeligt øger antallet af klager fra beboerne. Den faktiske sikkerhedsafstand er betydeligt større og afhænger af terræn, forhindringer og hullets retning. Den vurderes altid konkret for det enkelte sted.

Tjekliste for området

• Ejerforhold og brugsret: ejer bygherren jorden, eller er der behov for en leje- eller brugsaftale?
• Lokalplan og begrænsninger: naturreservater, fortidsminder og grundvandsbeskyttede områder.
• Naturværdier: kortlæg dem som ved ethvert andet idrætsanlæg. Værdifulde skovnaturtyper egner sig ikke til en bane.
• Ledninger i jorden: kabler, rør og ledninger ved kurveplaceringer og teesteder.
• Adgang: kan man komme til banen til fods, på cykel og med offentlig transport, og er der parkering nok, også ved arrangementer?
• Afstand til boliger: nok til at undgå gener, men ikke så afsides, at ingen finder banen.
• Jordbund og afvanding: kan jorden tåle slid, og er der permanent våde områder?
• Træer og sigtbarhed: er der forhindringer nok til at gøre spillet interessant, uden at discs forsvinder?
• Vedligeholdelse: hvem slår græs, hvem tømmer skraldespandene, og hvem har ansvaret for konstruktionerne?

Hvilket terræn fungerer bedst

Det bedste udgangspunkt er et varieret område med åbent græs og træer eller buske imellem. Højdeforskelle og vand er værdifulde for en designer, men ikke nødvendige. Skovområder kan også give fremragende huller, men tæt underskov kræver konstant rydning, og slidet på naturen er klart større på skovbaner.

Hvad I kan sende til os

• Et kort over området, helst et luftfoto eller en kortfil
• Matrikelgrænser og ejerforhold
• Kendte begrænsninger, såsom ledningskort, naturkortlægninger og beskyttede områder
• Eksisterende stier, bygninger, idrætsanlæg og parkeringspladser

Sådan hjælper vi: vi vurderer området og siger ligeud, om det fungerer, hvor mange huller der er plads til, og hvad der er værd at ændre.

Trin 3: Fastlæg antallet af huller og arealbehovet

Antallet af huller afhænger af området, budgettet og brugerne. En bane i fuld størrelse har 18 huller, og baner med 9 huller er meget almindelige. Mindre anlæg fungerer også, hvis de udføres godt: et træningsområde med nogle få kurve eller en skolebane med seks huller kan blive områdets mest brugte idrætsanlæg.

Hvor meget plads der skal til, afhænger af, hvor tæt hullerne placeres. En typisk motionsbane med 9 huller kræver normalt 6–15 hektar og en 18-hullers bane i fuld størrelse 15–25 hektar. Korte huller under 60–70 meter, som på skole- og begynderbaner, kræver betydeligt mindre plads. Hullerne er som regel 50–250 meter lange og bør danne en sløjfe, der starter og slutter tæt på hinanden.

Hvor stort et areal kræver en discgolfbane?

Forskellen skyldes hullængder og sikkerhedsafstande. I skov eller på et afgrænset område kan hullerne ligge tættere, mens en travl park kræver mere plads. I Helsinki fylder 9-hullers baner for eksempel 6–10 hektar og 18-hullers baner 15–25 hektar.

Hullængder efter brugergruppe

Den gennemsnitlige hullængde bestemmer i høj grad banens sværhedsgrad. Men længde er ikke den eneste måde at gøre en bane interessant på: terræn, beplantning og anlagte forhindringer skaber også udfordringer.

Baneklasser i kommunal planlægning

Finske byer inddeler ofte baner i tre niveauer, hvilket gør det lettere at planlægge et samlet net af anlæg. Helsinkis discgolfprogram 2022–2032 er et godt eksempel:

• Bane i fuld størrelse: 18 huller, egnet til turneringer, tiltrækker spillere fra et stort opland.
• Motionsbane: 9–17 kurve, egnet til både begyndere og erfarne spillere, betjener lokalområdet.
• Træningsområde: 1–8 kurve til træning, betjener beboere inden for gåafstand.

I praksis betjener én bane i fuld størrelse plus flere små træningsområder borgerne mere ligeligt end én stor bane alene.

To teesteder pr. hul

Med to teesteder betjener den samme bane både begyndere og erfarne spillere. Det er en effektiv måde at udvide brugergruppen på, men det øger omkostningerne, fordi hvert teested skal have sin egen tee-måtte og sit eget teeskilt. Det andet sæt teesteder kan også tilføjes senere.

Plads til udvidelse

Hvis området tillader det, så marker allerede i den første plan, hvor banen kan udvides. Det er meget lettere at gå fra 9 til 18 huller, når sløjfen er designet med det for øje fra starten.

Sådan hjælper vi: efter besigtigelsen fortæller vi jer, hvor mange huller der er plads til på en sikker måde, og hvor meget plads der bør reserveres til udvidelse.

Trin 4: Design banen

Designet er den fase, hvor besparelser koster mest. En uerfaren designer skaber let en bane, der er for svær for brugerne, eller hvor hullerne krydser gangstier. At rette fejl bagefter betyder, at kurve og teesteder skal flyttes, og i værste fald har sikkerhedsproblemer ført til, at baner er blevet fjernet helt.

Et godt design gør banen sikker, varieret og logisk at spille. Hullerne placeres, så spillere, gående og køretøjer kan se hinanden. Lige så vigtig er en god spiloplevelse: hullængder og kastelinjer varierer, så hvert hul giver sin egen udfordring, og højdeforskelle og eksisterende beplantning udnyttes til at beskytte vegetationen og forebygge erosion. En bane, der er sjov at spille, får folk til at komme igen.

Dimensioner sikkerhedsmarginen efter dårlige kast

Dette er det vigtigste enkeltprincip i sikkert banedesign. Man designer ikke efter, hvor discen flyver ved et godt kast, men efter, hvor den kan ende ved et dårligt. En begynders disc kan afvige helt op til 90 grader fra linjen, og selv erfarne spillere rammer jævnligt ti meter eller mere ved siden af den tænkte linje.

I praksis betyder det, at man tegner en bred sektor rundt om hvert teested, hvor discen kan lande, og hele sektoren skal være sikker. Hvis en gangsti eller legeplads ligger ti meter ved siden af et teested, kan hullet ikke placeres der, selv om kastelinjen peger i en helt anden retning.

Sikkerhedsprincipper

• Sikkerhedsmarginen tager udgangspunkt i et mislykket kast, ikke i den tænkte linje.
• Intet hul peger mod en legeplads, parkeringsplads, vej, bygning eller et andet idrætsanlæg, og intet af dette ligger tæt ved et teested.
• Krydsninger med gangstier holdes på et minimum, og hvor de findes, har kasteren frit udsyn.
• Ingen kurv placeres, hvor et misset put kan ramme en forbipasserende.
• Der ligger ikke andet bag eller lige ved siden af en kurv.
• På hinanden følgende huller ligger så langt fra hinanden, at spillere på ét hul ikke står i kastelinjen fra et andet.
• Gåturen fra en kurv til næste teested krydser ikke et andet huls kastelinje.

Hvad gør en bane interessant

En god bane varierer hullernes længde, form og den kastelinje, der kræves. Nogle huller favoriserer backhand, andre forehand og nogle en lige linje. Højdeforskelle, åbne og skovklædte partier og forskellige landingsområder gør runden afvekslende. Forhindringer kan også skabes med terrænformning eller anlagte elementer, hvilket samtidig gør banen mere slidstærk.

Hvad designet omfatter

• Besigtigelse og vurdering af områdets muligheder
• Placering af huller, længder, par og spillerækkefølge
• Sikkerhedsgennemgang i forhold til stier, bygninger, parkering, andre idrætsanlæg og naboejendomme
• Digital designpakke: banekort, hulkort og koordinater for teesteder og kurve
• Afmærkning af kurveplaceringer, teesteder og fairwaylinjer i terrænet
• Mærkning af træer, der skal fjernes eller udtyndes
• Overslag over rydningsarbejde og nødvendige materialer

Sådan bruges den digitale designpakke

• Beslutninger og finansiering: planen kan præsenteres, som den er, hvilket også gør det lettere at søge tilskud.
• Teeskilte og infotavle, så alle kort er ensartede.
• Arbejdsinstruktioner til en entreprenør eller jeres eget personale.
• Grundlag for vedligeholdelse og senere ændringer, fordi I ved, hvor hver konstruktion var planlagt.

Sådan hjælper vi: vores erfarne banedesignere udarbejder baneplanen, den digitale designpakke og afmærkningen i terrænet, så installationen bliver enkel, uanset om den udføres af jeres eget personale, en entreprenør eller frivillige.

Trin 5: Vælg udstyret

En bane består af tre synlige dele: kurve, teesteder og skilte. Udstyrets kvalitet afgør, hvordan banen ser ud om fem år. Slidet koncentreres ved teestederne og omkring kurvene, så byg dem ordentligt fra starten.

Vi leverer alt baneudstyr fra ét sted, så delene passer sammen, garantisager håndteres af én leverandør, og reservedele kan fås mange år efter.

Kurve

• Vælg en PDGA-godkendt kurv til en offentlig bane, så banen også kan afholde PDGA-sanktionerede turneringer.
• Et varmgalvaniseret stel og varmgalvaniserede dele kan tåle nordisk vejr år efter år.
• Tætte kæder griber discen pålideligt og mindsker risikoen for, at den hopper ud af kurven.
• Udskiftelige dele, såsom kæder og kurvebund, forlænger levetiden betydeligt.
• Der kan bygges fundamenter to eller tre steder på samme hul, så kurvens placering kan skiftes for at fordele slidet.
• Kurvene kan om nødvendigt tages ned om vinteren.

Tee-måtter

• Sandfyldt kunstgræs er ifølge spillernes erfaring det bedste underlag til et teested. Beton og asfalt fungerer også.
• Den anbefalede størrelse er ca. 2 × 4 meter. Mindre måtter, for eksempel 1,5 × 2,4 meter, har i praksis vist sig at være for små.
• Teestedets størrelse afhænger af hullets længde og sværhedsgrad: et langt kast kræver mere plads til tilløbet.
• Stenmel eller grus er et billigt alternativ, men det slides hurtigt og skal jævnligt efterfyldes.
• Et slidt og mudret teested er den mest almindelige årsag til, at en bane ser dårligt vedligeholdt ud. Et ujævnt eller glat teested medfører også skader.

Omkring kurven

• Dæk området omkring kurven med et slidstærkt underlag, for eksempel kunstgræs i en cirkel på ca. fire meter i diameter.
• I skovpartier kan træflis beskytte jorden omkring kurven og blottede trærødder.
• En græsflade omkring kurven skal etableres omhyggeligt for at kunne tåle slidet.

Skiltning

• Et teeskilt ved hvert teested: hulnummer, længde, par og et kort over hullet med forhindringer.
• En infotavle ved starten: banekort, spillerækkefølge, hullernes sværhedsgrad, regler, etikette og hvem der vedligeholder banen.
• Vejvisning til næste teested, hvor vejen ikke er indlysende.
• Advarselsskilte til andre brugere, hvor en gangsti krydser et hul.
• I kommunale parker følges kommunens egne retningslinjer for skiltning.

Andet udstyr

• Et samlingssted nær det første teested, hvor runden starter og slutter.
• Skraldespande nok, helst hvor et driftskøretøj kan komme til dem.
• Bænke ved infotavlen og ved teesteder, hvor spillerne venter på deres tur. Ikke på fairways eller tæt på kurve.
• En hittegodskasse til discs og en køkasse, der hjælper med at fordele starttider, når der er travlt.
• Cykelstativer nær starten.
• Belysning er ikke nødvendig, men den forlænger sæsonen om efteråret og foråret. Intelligent belysning med bevægelsessensorer holder energiforbruget nede.

Sådan hjælper vi: vi sammensætter en banepakke, der passer til jeres område, hvor kurve, tee-måtter og skilte udgør en samlet helhed.

Trin 6: Ryd, installer og åbn

Som hovedregel står kunden for rydning og installation. Det er også den mest prisvenlige måde at bygge en bane på. Når planen er afmærket i terrænet, og de træer, der skal fjernes, er mærket, er arbejdet let at udføre med eget personale, en lokal entreprenør eller frivillige. Vi leverer udstyret, installationsvejledninger og den rådgivning, I har brug for.

Har I brug for en nøglefærdig løsning, drøfter vi det gerne. Fortæl i jeres tilbudsforespørgsel, hvor meget af arbejdet I selv vil udføre, så tilpasser vi leverancen derefter.

Arbejdets rækkefølge

1. Fairwaylinjer, kurveplaceringer og teesteder afmærkes i terrænet i forbindelse med designet.
2. Tjek af ledninger før gravearbejde, hvis der ligger ledninger i jorden.
3. Rydning: kastelinjer åbnes, og underskov og mærkede træer fjernes.
4. Jordarbejde til teestederne og installation af måtterne.
5. Kurvefundamenter støbes eller forankres, om nødvendigt flere steder pr. hul.
6. Slidstærke overflader omkring kurvene.
7. Opsætning af teeskilte og infotavle.
8. Slutgennemgang og sikkerhedstjek før åbningen.

Det skal I huske ved rydning

• Ryd kun det, der er mærket. Træerne er banens vigtigste spilelement, og et overryddet hul bliver kedeligt.
• Planlæg rydningen uden for fuglenes yngletid og i overensstemmelse med områdets naturkortlægninger.
• Fældet træ kan genbruges på stedet, for eksempel som flis omkring kurvene.
• Discs beskadiger gentagne gange træernes bark de samme steder. Unge træer og arter med blød bark, som pil og asp, er særligt sårbare. Beskyt stammer og rødder på udsatte træer allerede ved installationen.

Åbning af banen

• Registrer banen i UDisc-appen og i PDGA's banekatalog, så spillere uden for området også finder den.
• Et indvielsesarrangement og en opvisningsrunde gør banen kendt lokalt.
• Præsenter banen for skoler og klubber helt fra begyndelsen.

Ansvar og aftaler

Den, der driver et idrætsanlæg, har som regel ansvaret for dets sikkerhed, så det er vigtigt at fastlægge skriftligt, hvem det er. Hvis vedligeholdelsen deles med en klub eller en virksomhed, så aftal som minimum følgende:

• Ejerskab af kurve, skilte og andre konstruktioner
• Vedligeholdelse af konstruktioner og affaldshåndtering
• Banedesign, kurveplaceringer og ændringer af dem
• Pleje af omgivelserne, såsom græsslåning og fjernelse af beskadigede træer
• Vedligeholdelse af stier og underlag, såsom efterfyldning af flis eller stenmel
• Hvad der sker, hvis samarbejdspartneren ophører med sine aktiviteter

Vedligeholdelse

• Græsslåning af græsarealer som en del af den normale pleje af området.
• Rydning af beplantning i kastelinjerne én gang om året.
• Regelmæssig kontrol af sikkerhed, orden og konstruktionernes stand.
• Kontrol af kurvenes kæder og beslag samt udskiftning af slidte dele.
• Opfølgning på træer, der er beskadiget af discs, og kontrol af beskyttelseskonstruktioner.
• Reparation af slidte områder ved teesteder, omkring kurve og langs gangruter.
• En veldesignet bane i en park giver kun moderat ekstra vedligeholdelse, men mere end en almindelig park. Medtag det i budgettet fra starten.
• På en bane med stor brug er renoveringscyklussen for konstruktionerne ca. ti år.

Sådan hjælper vi: vi afmærker planen i terrænet, leverer udstyret og installationsvejledningerne og vejleder dem, der udfører arbejdet. En nøglefærdig løsning kan aftales separat.

Hvad koster en discgolfbane?

Vores banepakker koster ca. 8.000 € for en 9-hullers bane og ca. 15.000 € for en 18-hullers bane, ekskl. moms. Prisen omfatter vores del af projektet: baneudstyret, banedesignet og banekortet.

Installationsomkostningerne afhænger af, hvem der udfører arbejdet. Mange kommuner udfører rydning og jordarbejde med eget personale, og klubber installerer ofte gerne banen som et frivilligt projekt. I så fald er udstyret og designet de største udgifter. En detaljeret gennemgang finder I i vores guide Hvad koster en discgolfbane i Europa?

Hvad påvirker den samlede pris?

• Antal huller og teesteder pr. hul
• Underlag på teestederne: kunstgræs, beton eller grus
• Hvor meget rydning og terrænformning der er behov for
• Parkering, stier og tilgængelighed: ofte den største enkeltudgift, hvis de skal anlægges
• Ekstra udstyr som bænke, belysning eller et område til puttetræning
• Hvor stor en del af arbejdet der udføres af eget personale eller frivillige

Sammenlignet med andre idrætsanlæg

En discgolfbane er et usædvanligt prisvenligt idrætsanlæg. Størstedelen af omkostningerne går til udstyr og arbejdskraft, ikke til byggeri. Der er ingen opvarmning, isproduktion, vand- eller kloaktilslutning, ingen omklædningsrum og intet personale, og banen er åben fra morgen til aften uden bookede tider.

Tallene nedenfor stammer fra finske kommunale beslutningsdokumenter, projektrapporter og nyheder fra 2022–2026. De er vejledende og gælder forskellige år og projektstørrelser, men størrelsesordenen er tydelig.

For prisen på én kunstgræsbane kunne man altså bygge flere discgolfbaner i fuld størrelse, og for prisen på én skøjtehal flere dusin. Selv den mest krævende 18-hullers bane i bymiljø, med terrænformning og belysning, ligger højst i samme prisklasse som én kunstgræsbane.

Omkostning pr. besøg

Efter renoveringen havde 18-hullers banen i Ahonkylä i Ilmajoki (Finland) omkring tusind spillere om ugen. Projektet kostede 126.000 €.

• Med en sæson på 30 uger giver det ca. 30.000 besøg om året.
• Fordelt over ti år er investeringen ca. 12.600 € om året.
• Investeringen pr. besøg er dermed ca. 0,42 €.

Med vores pakke til 18 huller til ca. 15.000 € ekskl. moms giver samme tiårsberegning 1.500 € om året. Selv med kun 10.000 besøg om året er investeringen pr. besøg 0,15 €. Tallene er vejledende og omfatter ikke vedligeholdelse, men de viser størrelsesordenen: et gratis idrætsanlæg, der er åbent hele dagen, og hvor investeringen pr. bruger ligger et godt stykke under én euro.

Hvorfor omkostningen pr. bruger er så lav

• Banen er tilgængelig døgnet rundt og kræver intet bookingsystem.
• Flere grupper bruger banen samtidig, efterhånden som runderne bevæger sig fra hul til hul.
• Der er ikke brug for personale, opsyn eller sæsonskift af udstyr.
• Spillere kommer også fra andre kommuner og bringer købekraft til området.
• Tærsklen er lav: discs er billige, og det kræver ikke medlemskab af en klub.

En undersøgelse af 20 finske byer, udgivet af Finlands idrætsvidenskabelige selskab (Liikuntatieteellinen Seura), viste, at kommunerne i gennemsnit selv dækker 60–80 procent af de årlige samlede omkostninger ved deres idrætsanlæg. Svømmehaller og skøjtehaller ligger i en helt anden omkostningsklasse end udendørsanlæg. For en discgolfbane er kommunens udgift i praksis kun investeringen og lidt mere vedligeholdelse end et almindeligt grønt område.

Sådan hjælper vi: vi giver tilbud på flere løsninger, så beslutningstagerne kan sammenligne dem side om side.

Finansiering af en discgolfbane i Europa

I behøver ikke at finansiere hele banen over jeres eget budget. I Finland har discgolfbaner i de senere år været blandt de mindre idrætsanlægsprojekter, der oftest har fået støtte. I mange finske projekter har ekstern finansiering dækket 60–77 procent af de samlede omkostninger, og frivilligt arbejde har dækket en del af resten.

Renoveringen af banen i Ilmajoki blev for eksempel finansieret af den lokale aktionsgruppe (LAG) og den regionale udviklingsmyndighed, og der blev registreret frivilligt arbejde til en værdi af over 70.000 €. I Vaala dækkede projektfinansieringen 65 procent af omkostningerne til en 18-hullers bane.

Discgolf passer godt ind i europæiske finansieringsprioriteter: inklusion, sund friluftsaktivitet og adgang for alle, uanset alder eller indkomst.

EU's LEADER-støtte (landdistrikter)

LEADER er en del af EU's støtte til udvikling af landdistrikter. Lokale aktionsgrupper (LAG) finansierer almennyttige investeringsprojekter i landdistrikterne, og en discgolfbane passer godt ind. Foreninger, kommuner og andre sammenslutninger kan søge.

• Støttesatsen varierer mellem aktionsgrupper og lande, typisk ca. 50–65 procent af de støtteberettigede omkostninger.
• Det maksimale støttebeløb varierer betydeligt mellem aktionsgrupperne.
• Frivilligt arbejde kan ofte tælle med som egenfinansiering. Aftal på forhånd, hvordan det registreres.
• Støtten udbetales som regel bagefter, så projektet har brug for mellemfinansiering.
• Der gives ikke støtte med tilbagevirkende kraft. Start ikke projektet, før ansøgningen er indsendt, og i nogle lande ikke før den er bevilget. Tjek det med jeres lokale aktionsgruppe.
• Tjek den lokale aktionsgruppes prioriteter, før designet sættes i gang.

PDGA Europe Disc Golf Development Grant

PDGA Europe har et udviklingstilskud, der støtter introduktionen af discgolf i nye lande og udviklingen af sporten i lande, hvor den allerede er etableret. Projekter med banebyggeri prioriteres i lande, hvor discgolf stadig er underudviklet. I lande med et etableret net af baner fokuserer programmet på træning, ungdomsarbejde og markedsføring af sporten. Tilskuddene dækker aktiviteter i 12 måneder fra bevillingen, og aktiviteter, der ligger før ansøgningsdatoen, tages ikke i betragtning.

Nationale tilskud til idrætsanlæg

Mange lande har nationale eller regionale tilskudsordninger til opførelse af idrætsanlæg, som ofte administreres af et ministerium, et idrætsforbund eller en regional myndighed. De stiller som regel krav om tilgængelighed og lægger i stigende grad vægt på bæredygtighed. Ansøgningsrunderne er typisk årlige, og der skal søges, før projektet starter.

Andre finansieringskilder

• Regionale udviklingsmidler, ofte kombineret med LEADER-støtte.
• Borgerbudgetter: discgolfbaner har gentagne gange været blandt de mest populære forslag ved borgerafstemninger.
• Et fælles projekt mellem kommune og klub, hvor kommunen stiller jorden og en del af investeringen til rådighed, og klubben står for vedligeholdelsen.
• Samarbejde med virksomheder: lokale virksomheder kan være synlige på teeskilte og infotavlen.
• Fonde og puljer, der støtter idræt for børn og unge.
• Erasmus+ Sport til samarbejdsprojekter, for eksempel træning og ungdomsaktiviteter omkring en bane.

Rækkefølgen i en tilskudsansøgning

1. Find området, og få lodsejerens samtykke.
2. Få udarbejdet en baneplan og et omkostningsoverslag, der kan vedlægges ansøgningen.
3. Tjek ansøgningsfrister og betingelser hos jeres lokale aktionsgruppe og for de nationale tilskud.
4. Indsend ansøgningen, før projektet starter, og tjek, om arbejdet først må påbegyndes efter bevillingen.
5. Aftal på forhånd, hvordan frivilligt arbejde registreres, så det tæller med som egenfinansiering.

Sådan hjælper vi: vi leverer planen og omkostningsspecifikationen i et format, der kan vedlægges en tilskudsansøgning direkte.

Eksempel: Luolavuori Disc Golf Park, Turku, Finland

Luolavuori Disc Golf Park nær Turkus centrum er en af Finlands mest populære baner. Den startede i 2018 som et projekt for studerende iværksættere ved BisnesAkatemia på Turku University of Applied Sciences og er trin for trin vokset til en bane, der afholder internationale turneringer.

• 18 huller på et område på 19 hektar, med to layouts til motionsspillere og mere øvede spillere
• Primært huller på åbne enge, hvor tættere skov giver variation og udfordring
• Store højdeforskelle: det højeste punkt ligger 66 meter over havet med udsigt over Turku
• Prodigy T2-kurve og teesteder med kunstgræs
• Bedømt 4,3 ud af 5 af over 2.100 spillere på UDisc
• Vært for DGPT Turku Open i 2024 og 2025. Turneringen i 2024 var en afdeling af Disc Golf Pro Tours Elite Series med 133 spillere.
• Discbutik og kiosk på stedet i sommersæsonen

Siden sæsonen 2026 har banen været ejet og drevet af Prodigy Disc Europe. Luolavuori viser, hvad en bane kan blive, når den udvikles med brugerne i fokus: et lettere layout til motionsspillere, et længere til dem, der vil have mere udfordring, og rammer, der er gode nok til professionelle turneringer.

Prodigy-kurve i Europa

Prodigy-kurve bruges i hele Europa, fra byparker til skisportssteder og hoteller. I september 2026 fandt vi på UDisc over 160 baner i mindst 14 europæiske lande med Prodigy-kurve, de fleste i Finland, Sverige, Norge og Danmark. Et par eksempler:

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stort et areal kræver en discgolfbane?

En typisk 9-hullers bane kræver normalt 6–15 hektar og en 18-hullers bane 15–25 hektar. Med korte huller til begyndere og skoler kan 9 huller ligge på ca. 2–4 hektar og 18 huller på ca. 5–8 hektar. Et træningsområde med nogle få kurve kan ligge på et endnu mindre areal.

Hvad koster det at bygge en discgolfbane?

Vores pakke med udstyr, banedesign og banekort koster ca. 8.000 € for 9 huller og ca. 15.000 € for 18 huller, ekskl. moms. Installationsomkostningerne afhænger af, hvem der udfører arbejdet. Mange kommuner bruger eget personale, og klubber installerer ofte baner som frivillige projekter. Parkering, stier og større terrænformning kommer oveni, hvis der er behov for dem.

Hvor lang tid tager det at bygge en discgolfbane?

Design og besigtigelse tager typisk nogle uger, afhængigt af tidsplanen. Selve installationen går hurtigt, når jordarbejdet er udført. Det, der varierer mest, er beslutningsprocessen, tilskudsansøgninger og mængden af rydning, så regn med måneder for hele projektet, ikke uger.

Kræver en discgolfbane byggetilladelse?

En discgolfbane kræver som regel ikke byggetilladelse, men praksis varierer mellem lande, kommuner og områdets planforhold. Der skal altid være tilladelse fra lodsejeren, og natur- eller friluftsområder kan have deres egne begrænsninger. Vi afklarer det med kommunen som en del af designfasen.

Kan en bane bygges i etaper?

Ja. En almindelig og effektiv fremgangsmåde er at bygge 9 huller først og udvide senere, eller at starte med ét sæt teesteder og tilføje et andet sæt senere. Det vigtige er, at udvidelsen indgår i den oprindelige plan.

Kan vi selv udføre arbejdet?

Ja, og det er udgangspunktet. Mange kommuner udfører rydning og jordarbejde til teestederne med eget personale, og klubber installerer baner som frivillige projekter. Vi leverer udstyret, afmærkningen i terrænet og vejledningerne. Frivilligt arbejde kan ofte tælle med som egenfinansiering ved projektfinansiering. Vi drøfter gerne en nøglefærdig løsning, hvis I mangler ressourcer.

Skader en discgolfbane naturen?

Discgolf slider mere end almindeligt friluftsliv, især ved teestederne, omkring kurvene og på gangruterne mellem hullerne. Slidet er størst på skovbaner og på skråninger med lerjord. Det håndteres gennem placering, styring af, hvor spillerne går, slidstærke overflader og beskyttelse af træstammer og rødder. Disse spørgsmål løses i designfasen, ikke bagefter.

Hvilke kurve bør en offentlig bane have?

Vælg en PDGA-godkendt kurv med varmgalvaniseret stel, tætte kæder og udskiftelige dele. Godkendelsen gør det muligt for banen at afholde PDGA-sanktionerede turneringer, galvaniseringen tåler vejret, og de udskiftelige dele forlænger levetiden. Med fundamenter to eller tre steder pr. hul kan kurvens placering skiftes, og slidet fordeles.

Sådan kommer I i gang

I behøver ikke at vide på forhånd, hvor mange huller der er plads til på jeres område, eller hvilket udstyr der skal til. Fortæl os om området, og hvem banen er til, så tager vi os af resten.

• Banedesign ved erfarne banedesignere
• Digital designpakke og afmærkning i terrænet
• En omkostningsspecifikation, der kan vedlægges en tilskudsansøgning
• Kurve, tee-måtter og skilte fra ét sted
• Installationsvejledninger og rådgivning, med nøglefærdig levering efter aftale
• Reservedele og support også mange år efter

Få et tilbud